VxWorks Image


Indledning

Et Image er en OS-kerne der tillader download af eller linking med en applikation. Følg nedenstående procedure for at oprette og eksekvere et image

Oprettelse af image-projekt

  1. Start Workbench
  2. Opret et nyt ”VxWorks Image Project” (File → New → VxWorks Image Project).
  3. Project: Navngiv projektet. Vælg “Next”
  4. Project Setup: Ved “Setup the project based on” vælg “A board support package”, “pcPentium”. Vælg ”Next”
  5. Options: Vælg ”Next”
  6. Configuration Profile: Vælg profile "PROFILE_DEVELOPMENT” (eller en anden, hvis du ved, hvad du laver), hvorved config.h-indstillinger lægges til grund for projektets konfiguration. Vælg ”Next"
  7. Vælg ”Finish”

Konfiguration

Det nyligt oprettede image skal nu konfigureres. Følg nedenstående procedure
  1. Åbn det nyligt oprettede image-projekt (klik på det lille ’+’ ved siden af navnet i Project Navigator’en)
  2. Dobbeltklik Kernel Configuration.
  3. Du har nu en lang række valgmuligheder for at konfigurere kernen. Gennemfør som udgangspunkt følgende ændringer:
  4. Ændring af baud raten på den serielle forbindelse: hardware → periphericals → serial → SIO. Sæt denne til 115200 baud
  5. Tilføjelse af PC console under hardware → periphericals → serial. Bemærk at denne tilføjelse betyder at target forventer et keyboard og monitor tilsluttet target. Hvis PC console ikke tilføjes, sendes al console I/O til en seriel forbindelse
  6. Tilføjelse af System Viewer komponenter: Development tool components, inkludér System Viewer Components. Efter inkluderingen, sæt timestamping til system-defined timestamping.
  7. Inkludering af C++-components: Inkludér ”standard library”
  8. Inkludering af netdriver: Components -> Hardware -> DeviceDrivers -> AMD am79c97x...
  9. Tilføjelse af target shell: I fanebladet ”bundles”, vælg ”stand-alone kernel shell”

Hvis det er en simulator der konfigureres, skal PC console og netdriver ikke medtages (punkterne 5 og 8)

Build

Højreklik på det nyligt oprettede image projekt i Project Navigator’en. Vælg ”Build Project”. Generér includes hvis nødvendigt (Workbench vil prompte for dette. Vælg default valg hele vejen igennem)

Efter build skal output-filen (”image filen”) flyttes til et directory som boot loaderen kan nå. Følg nedenstående procedure:
  1. Opret directory’et c:\vxboot
  2. Ekspandér image projektet
  3. Ekspandér vxWorks (default) noden
  4. Højreklik på ”vxWorks”, vælg ”copy”
  5. Paste image filen ind i c:\vxboot

Kørsel

Image-filen er nu placeret, så den automatisk vil blive hentet af boot loaderen under opstart og eksekveret. For at dette kan ske, skal der imidlertid være en kørende FTP server på udviklings-PC'en, og udviklingsmijøet skal være sat op som beskrevet under setup